Globalisering og menneskerettigheder 

Menneskerettighedernes udvikling hænger tæt sammen med historiske begivenheder og forandringer i det internationale samfund. Der sker både fremskridt og tilbageskridt. I dag er verden præget af globaliseringen, som har indflydelse både lokalt, nationalt og internationalt. Hvad betyder globaliseringen for menneskerettighederne?

Historiens rolle

Historiske begivenheder har stor indflydelse på menneskerettighederne og deres udvikling. Erfaringen fra 2. Verdenskrig og Holocaust gjorde de europæiske lande bevidste om, at menneskets rettigheder og værdi i langt højere grad skulle beskyttes. Derfor formulerede man Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den skulle beskytte det enkelte menneske mod overgreb fra sit eget lands regering.

Under den Kolde Krig blev verden delt i to i en øst-vest konflikt. De tidligere allierede fra 2. Verdenskrig var nu modstandere. Den politiske og ideologiske magtkamp stod mellem de kommunistiske lande på den ene side og det kapitalistiske Vesten på den anden. Verdensordenen var domineret af to rivaliserende supermagter; USA og Sovjetunionen. Den Kolde Krig gjorde det svært at samarbejde internationalt. Man kunne blandt andet ikke blive enige om at definere selv basale menneskerettigheder. Med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev der slået hul i ’Jerntæppet’, og konflikten blev endelig afsluttet. Det satte skub i udviklingen, og verdenen var i forandring. Den ekspanderende markedsøkonomi og stor udvikling indenfor informationsteknologien satte gang i globaliseringsprocessen. Globalisering er i dag blevet et yderst centralt begreb i den internationale debat.

Hvad er globalisering?

Der bliver talt og skrevet meget om globalisering. Men hvad betyder det egentlig? Først og fremmest er globalisering langt fra et entydigt begreb. Det bruges i mange forskellige sammenhænge. Man kan dog forklare globalisering som et verdensomspændende netværk af forbindelser, der knytter fjerne steder til hinanden. Det betyder, at lokale begivenheder påvirkes af hændelser, der finder sted langt borte. Det kan være i et andet land eller i en helt anden verdensdel. Globalisering afspejler med andre ord det voksende indbyrdes forhold og afhængighed mellem mennesker verden over.  

Tit taler man om globalisering i økonomisk sammenhæng. Det handler om et globalt økonomisk system, hvor grænserne mellem de forskellige landes økonomier forsvinder. Man kan sige, der opstår en global markedsplads, hvor multinationale selskaber spiller en stor rolle. Et multinationalt selskab er en virksomhed, der spreder sig ud over territoriale grænser. F.eks. kan produktionen, altså varefremstillingen, være flyttet til et andet land, hvor arbejdskræften er billigere. Et andet eksempel er en kæde som McDonald’s, der har butikker i store dele af verden. Man kan spise en BigMac i Kina såvel som i Argentina. 

Globalisering har dog ikke kun med økonomi at gøre. Globaliseringsprocessen har også indflydelse på områder som kommunikation, undervisning, ideologi, underholdning osv. Internettet er et kommunikationsmedie, hvis udvikling går hånd i hånd med globaliseringen. Det er både et produkt af tiden og tidens behov. Samtidig har det i høj grad hjulpet til at fremme globaliseringsprocessen. I dag kan to personer på hver sin side af jorden læse den samme nyhed på samme tid på Internettet. Det er altså blevet meget lettere at få information ud til store dele af verden på kort tid. Tidligere orienterede man sig lokalt – i dag gør man det i høj grad også globalt. Man kan sige, at verden er blevet mindre i det, at mulighederne for information fra selv de fjerneste egne er blevet forstærket. 

Globalisering – godt eller skidt?

Der er forskellige meninger om, hvorvidt globalisering er en positiv eller negativ udvikling. Et af kritikpunkterne er, at globalisering blot er en udvidelse af det kapitalistiske system, og at det undergraver demokratiet. Mange mener, at multinationale selskaber og globale markedskræfter sætter dagsordenen, og at økonomi dermed prioriteres højere end mennesker. Dette er for eksempel et af græsrodsbevægelsen ATTACs hovedsynspunkter. Mange frygter også, at globaliseringen vil medføre en ensretning af verden. Folk verden over læser de samme nyheder på Internettet, spiser den samme mad fra en multinational burgerkæde og har de samme sportssko på.

Det er bevist, at globalisering har stor indflydelse på følsomme områder som fattigdom, menneskerettigheder, beskæftigelse og miljø. Den store diskussion går på, om globaliseringen påvirker disse områder i en negativ eller positiv retning. Undersøgelser lavet af FN’s udviklingsprogram viser, at verdens fattigste lande bliver fattigere. Det kan dog ikke entydigt forklares med den stigende globalisering. Som reaktion på den voksende fattigdom er antallet af græsrodsbevægelser og ikke-statslige organisationer, de såkaldte NGOer, vokset. Det har betydet, at verdens fattige har fået en stærkere stemme. Organisationerne bruger de nye muligheder for overnational indflydelse til at skabe globale netværk. Internettet er et vigtigt redskab til det. Globaliseringen har gjort det lettere at få indflydelse på begivenheder, som geografisk foregår langt væk. Og det er blevet nemmere at samle mange menneske om at udøve et pres og vise sin modstand mod f.eks. overgreb på menneskerettighederne. Det kaldes globalisering ”fra neden”, når såkaldte almindelige mennesker på tværs af landegrænser samles om at kæmpe for en fælles sag.

I Danmark går debatten om globaliseringen hovedsageligt på, hvordan den vil påvirke velfærdssamfundet. Fortalere for globaliseringen mener, at vi skal afvikle vores nationale tradition for en velfærdsstat og anlægge et mere globalt perspektiv. Modstandere mener derimod, at vi skal bevare velfærdsstaten, og at vi derfor må modarbejde globaliseringsprocessen. Begge fløje betragter spørgsmålet om velfærdsstaten overfor globaliseringen som et enten-eller. Nye tendenser tyder dog på, at man ikke kan stille problemstillingen så firkantet op, og at det er muligt at forene begge dele.

Globaliseringsprocessen er i fuld gang, og det står ikke til at ændre. Verden er ikke sort/hvid, og man kan derfor ikke svare på, om det er godt eller skidt. Man kan dog være bevidst om, at der opstår både nye muligheder med globaliseringen, men at der også er bagdele, som man må reagere på. Man kan så diskutere om fordelene eller ulemperne er størst, og hvordan man får det bedste ud af en globaliseret verden. En ting kan man dog slå fast: Globalisering er langt fra en entydig størrelse, og dens indflydelse på verden er yderst kompleks.

Globaliseringen og menneskerettighederne

Globaliseringsprocessen har stor indflydelse på menneskerettighederne, i og med den har stor indvirkning på international politik og på forholdet mellem de enkelte lande. Der er i dag grundlag for at skabe overnational enighed om at definere de basale menneskerettigheder samt at formulere en handlingsplan for at få rettighederne etableret – især i den Tredje Verden. De politiske og sociale rettigheder er i dag almindeligvis accepteret, men der ligger stadig meget arbejde i at få dem respekteret, så de ikke længere overtrædes. 

Hændelser som 11. septembers terrorangreb på New York afføder derimod anti-globale følelser og modarbejder udviklingen af menneskerettighedsområdet. De enkelte lande strammer op om sikkerheden i form af overvågning af både egne og udenlandske statsborgere. Dermed kommer staterne på kant med retten til privatlivets fred. Der opstår et dilemma mellem at varetage det enkelte individs frihed overfor at beskytte kollektivets sikkerhed. I kølvandet på 11. september er det blevet klart, at selv lande, der har lange traditioner for at sikre menneskerettighederne, er villige til at give køb på disse for at sikre national sikkerhed. Menneskerettighederne er altså en skrøbelig størrelse, der stadig tilsidesættes, når andre mål synes vigtigere. Det gælder både national sikkerhed, handelsaftaler og politisk magtbalance. Men burde det ikke være muligt at bekæmpe terrorisme og samtidig beskytte menneskerettighederne? Skal det ene ske på bekostning af det andet? Man kan mene, at terrorbekæmpelsen netop skal have til formål at værne om mennesket og dets rettigheder. En vigtig grundsten i retssamfundet er, at det enkelte menneske ikke må ofres til fordel for de mange. Men når det handler om sikkerhed kontra frihed bliver holdningen mindre principiel og mere fornuftbestemt. Verdenen forandrer sig konstant, og de ændrede forhold påvirker synet på menneskerettighederne. Menneskerettighederne er altså en størrelse der til stadighed skal beskyttes og værnes om.